Når jeg ikke har lyst til politik

Når blinde leder blinde…

blog 1

Vi lever i en tid, hvor religion får større og større betydning. Både ude i verden, hvor religionskonflikter især i Mellemøsten har store konsekvenser for millioner og af mennesker, og herhjemme i lille Danmark, hvor religion og tro også fylder mere i medierne. Ofte i forbindelse med flygtninge, men også i diskussioner om konfirmationsundervisning i folkeskolen, en kristen videnskabsminister osv.

Religion og tro er en stor og vigtig ting i rigtig mange menneskers liv. Det er derfor ikke så underligt, at det også vil fylde i mødet mellem mennesker. Problemet er, at vi i Danmark har holdt religion ude fra debatten og det offentlige rum så længe, at vi ikke længere er i stand til at forstå endsige forholde sig til tro.

Mange unge søger efter svar på spørgsmål i livet, søger efter mening. Det er helt naturligt, det gjorde og gør jeg også selv. Men i en tid, hvor skolen ikke må give klare værdimæssige, etiske og moralske svar af frygt for, at lærerne forkynder. Når samfundet hylder relativismen og mottoet “hvad der er godt for dig…”. Når politikerne betragter tro og søgen som samfundets fjender. Ja, så er det svært for mange unge at finde svar på deres søgen. Den kristne kultur spiller en for lille rolle, og det tydeligste svar, mange unge derfor finder, finder de i moskeer og radikaliserede miljøer.

Politikere fra DF til Radikale forsøger desperat at forhindre unge i at søge, stille spørgsmål og forlange klare svar. De har selv aldrig fundet svar. Fundet moral, der kan skelne mellem rigtigt og forkert. Og når alt i samfundet skal være til debat, alt skal diskuteres, intet er sort/hvidt, rigtigt eller forkert – alt er gråt. Ja, hvis alt er gråt i samfundet og i politikernes tankemønstre, så er det klart, de ikke kan hverken forstå eller svare, når unge søger det sort/hvide.

Vi har brug for politikere og stemmer i debatten, som tør sige fra. Som ved, at ikke alt er gråt. Der er noget, som er rigtigt, og noget som er forkert. Vi har brug for stærke værdier i samfundet. Værdier med udgangspunkt i et kristne livs- og menneskesyn. Værdier, som er sort/hvide, som ikke kan diskuteres. I praksis kunne det fx være værdien om menneskers værdi og retten til deres eget liv. En værdi, som politikere med grå tankemønstre tror, kan diskuteres eller tages en time out fra. Det kan der ikke.

I dag har vi mange “blinde” politikere i et tankemønster, hvor alt er gråt, der forsøger at lede en verden med søgen, tro og religion. En verden, hvor der findes både sort, hvidt og gråt. Det siger sig selv, at sådanne politikere vil fejle.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når jeg ikke har lyst til politik