Radikaliseringen fortsætter, hvis vi ikke kommer med et konkret alternativ til Grimhøjmoskeen

Radikalisering er et kæmpe problem i Danmark. Og det vil det blive ved med at være, hvis vi fortsætter med at bilde os selv ind, at søgen efter mening kan stoppes. Det kan det ikke.

I dag er der en artikel på Politiken.dk, som beskriver en såkaldt mønsterelev fra Århus, som døde som IS-kriger. Og danskerne kan så fortsætte undringen over, hvordan sådan en “sød og god” dreng kunne ende så galt. Jeg kendte ikke Muhammed, så jeg skal ikke kunne sige, hvad der skete præcist for ham. Men jeg har et bud på, hvorfor vi overhovedet har det her problem i Danmark – og måske særligt i Århus.

Mange unge søger efter svar på livets store spørgsmål. Det er ret naturligt at søge efter mening. For nogle uddør den søgen, når man ender med en almindelig dansk forståelse af verden – hvis der da findes en sådan. Men for nogen, ender den søgen ikke, før de har ultimative svar. Før de møder nogen, som fortæller dem, hvad der er godt og skidt. Så ikke kun opdeler i nuancer af grå, men som tør skelne mellem sort og hvidt. Min personlige søgen endte med en kristen tro. Et relativt harmløst slutmål for min søgen. For andre ender deres søgen i Grimhøjmoskeen i Århus eller andre radikaliserede steder, hvor de også kommer med sort/hvide svar på livets store spørgsmål.

Og alligevel undrer politikerne sig. Måske fordi, deres egen søgen ikke var så lang. Jeg ved det ikke. Men uanset deres personlige søgen, så ender alt for mange politikere ved svaret, at vi må stoppe de unges søgen efter mening. Vi vil forhindre dem i at stille spørgsmål, så de ikke kan få de forkerte svar.

For mig virker det, som en helt utrolig naiv måde, at forsøge at løse problemet på. Man kan ikke bare lære unge, at de ikke må stille spørgsmål. Og man kan da slet ikke besvare deres søgen med et modspørgsmål alá “hvad føler/synes/mener/tænker du selv?”, som jeg også har hørt mange undervisere svare med. Det holder ikke.

Mit personlige bud på en løsning: giv de unge et bedre svar end dét, de får i Grimhøjmoskeen. Radikaliseringen kan kun stoppes, hvis vi har en stærk kristen kultur i Danmark. Hvis vi står fast på vores rødder og vores kultur. Vi har brug for en kultur, hvor vi er i stand til at tale om de store ting. Hvor voksne, der bruger tid med unge, tør svare på de store spørgsmål. Og så skal vi ikke jorde vores egen kristne kultur, ved at kalde den “gammeldags” “umoderne””indoktrinerende”. Når en søgende ung ser medierne beskrive den kristne kultur negativt og samtidig ser de radikaliserede miljøer reklamere med “klarhed” “svar” “storhed” og andre positive ord, så kan jeg sådan set godt forstå, at en søgende ung vælger Grimhøjmoskeen. Der møder vedkommende voksne, som tør svare.

Vi mangler en stærk kristen kultur i Danmark. Vi skal turde stå ved vores baggrund og vores værdier. Vi skal kæmpe for dem. Og så skal vi møde de unges søgen med klare svar, klare værdier. På den måde kan de få svar i deres søgen. Og undgår at spørge radikaliserede imamer om råd.