Respekt er mere end ret

Jeg sidder og skriver opgave om som overspringshandling ville jeg tjekke min Twitter. Det har de seneste dage handlet lige rigeligt om løver i Odense, men idag var der så endelig nogen, som var klar til at tale om vigtigere ting.

Og her møder jeg så en kommentar til, at jeg har forsvaret vores videnskabsministers ret til respekt – også selvom han er kristen. Her får jeg så at vide, at “overtro” ikke skal fylde. For det første er det dybt forkert at kalde kristendom for overtro. Og når jeg så tager debatten om det, får jeg at vide, at jeg har RET til at tro på al den overtro, jeg vil.

Her kommer temperamentet så op i mig igen på en ellers fredelig lørdag. For respekt er mere end ret. Jeg er godt klar over, jeg har RET til at tro på, hvad jeg vil. Det står i grundloven – og den har jeg læst. Så langt så godt. Men det handler ikke om ret.

Det handler om respekt. En grundlæggende respekt for mennesker, som mener noget andet – eller tror på noget andet – end én selv. Og den møder jeg stort set aldrig. Jeg er ikke igang med at forsvare kristnes ret til at tro på Gud. Den har de. Vi lever i et demokrati. Men jeg vil gerne stille mig til kamp for kristnes krav på respekt for deres tro. Respekt for dem som mennesker.

Verden ville være et meget nemmere sted, hvis vi alle (troende såvel som ateister) ville indse, at vi ikke ved, hvordan verden blev til. Vi kan gætte, vi kan undersøge, vi kan forske, vi kan filosofere, vi kan grave ting op af jorden. Vi har gjort og kan gøre rigtig meget. Og det er alt sammen rigtig godt. Men vi har ikke, og vi kan ikke BEVISE, hvordan verden blev til. Og derfor kan det ene bud fx. Big Bang være ligeså godt som det andet fx. en skabende Gud.

Som civiliserede mennesker i et demokratisk samfund kan vi derfor ikke andet end at tillade hinanden at tro, hvad vi vil. At mene, hvad vi vil. Og så må vi udvise gensidig respekt for de mennesker vi møder og deres bud på verdens skabelse. Man behøver ikke være enig. Jeg bliver aldrig enig med ateisten i sin tro på Big Bang. Men jeg kan godt respektere vedkommendes holdning uden at skulle kalde ham dum, naiv, tilbagestående, uintelligent og overtroende.

Det kaldes respekt, og det er en seriøs mangelvare i vores samfund idag.