Efter en weekend i sengen er jeg nu tilbage på bloggen igen. Og hvor har det været fedt at se de mange kommentarer til mit indlæg om respekt for de klassisk kristne. Det har virkelig været en fed debat at følge. Alligevel bliver jeg lige nødt til her at bringe et småsurt opstød over, at der også tydeligvis er nogen, som slet ikke har fattet pointen med at respektere mennesker.

Jeg fik svar fra én, som skrev, at fordi klassisk kristne ikke ville acceptere homoseksuelle vielser i kirken, så skal vi ikke respekteres.

Så fordi han ikke er enig med mig, skal han ikke respektere mig?

Fordi jeg som klassisk kristen har holdninger og principper, så skal jeg ikke respekteres? Fordi jeg har en tro, skal jeg ikke respekteres?

Er det ikke lidt det samme som at sige, at religionsfriheden ikke gælder for alle. At det er frihed til at tro, så længe man også vil finde sig i at blive hånet og nedgjort offentligt i tide og utide? Er det samme frihed, som er “nok” for fx LGBT-minoriteten? At det er ok, at de har seksuel frihed, så længe de også finder sig i at blive hånet og nedgjort i tide og utide? Så tror jeg næppe, det stadig føles som frihed.

Hvordan kan det være, at netop de mennesker, som kæmper for LGBT-minoriteten overhovedet ikke kan se rimeligheden i, at den frihed de kæmper for, skal gælde alle?

De borgerlige frihedsrettigheder må være friheder, som man som borger kan gøre brug af – alle borgere. Og så samtidig få respekt som menneske. Det er ikke friheder, hvor nogle af dem kommer med en vis portion hån og nedgørelse oveni. Så kaldes det ikke længere frit.

For mig er frihed til at tro, frihed til at have forskellig seksualitet, frihed til at samles osv. mere end bare frihed fra fængsel og direkte forfølgelse. For mig er frihed også frihed til at udtrykke sin tro, holdninger, forsamling mm. På en måde, hvor andre stadig skal respektere mig som menneske. Det er dog IKKE frihed fra uenigheder. Det er helt i orden, at der er nogen, som er uenig med mig som klassisk kristen. Det er helt ok, at der er nogen, som tror på noget andet. Eller som er uenige i mine principper. Ligesom det er helt ok, at jeg er uenig i politikken om homoseksuelle vielser i kirken.

Alle mennesker skal have de grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder. Bestemt. Og så er det jo altid helt i orden at diskutere lovforslag, holdninger, normer, grænser osv. Det er en del af pointen med frihed og demokrati. Det er helt i orden at diskutere, om der skal tages særlige hensyn til bestemte minoriteter. Men diskussion, debat og uenigheder må aldrig betyde, at menneskerne bag holdningerne ikke længere respekteres.

Så til jer, som kommenterede, at klassisk kristne ikke skal respekteres, fordi vi har holdninger til homoseksuelle – jeg synes I har misforstået idéen med frihed og demokrati. Jeg respekterer jeg som mennesker, jeg respekterer jeres ret til at have disse holdninger. Men jeg forstår nok stadig ikke, hvorfor samme respekt ikke kan gå den anden vej?