Klassisk kristne er den eneste minoritet, der åbenbart ikke skal respekteres

Jeg lytter en del til podcasts, når jeg cykler til og fra arbejde/studie. Og det er virkelig lækkert. Men forleden lavede jeg den fejl at lytte til “Religionsrapport på P1”. Et program med en fangende titel, som påstod, at det ville tage pulsen på religion i dag med forskellige temaer. Jeg har senere lyttet til flere, da jeg simpelt hen ikke kunne tro mine egne ører.

Fx i et program om sex i religioner og særdeleshed Bibelen, sidder tre kvinder i studiet. De tager naturligvis emnet om omkring seksualitet, som den kommer til udtryk på skrift i Bibelen om som den udleves af de kristne. Jeg vil kalde dem klassisk kristne, mens de i programmet hurtigt blev enige om, at tillægsord som “gammeldags” “tilbagestående” og “undertrykkende” var bedre ord at bruge. Ikke ligefrem ord der viser respekt overfor den minoritet, som de taler om.

Og det er netop min frustration og pointe. Jeg er selv klassisk kristen. Jeg er også kvinde. Og jeg tror på, at man skal vente med sex til ægteskabet. Hvis jeg skal tro på programmets “eksperter”, så er jeg altså tilbagestående, naiv, uvidende og i gang med at undertrykke min seksualitet og mit køn. Hvad bilder de sig egentlig ind at nedgøre mig sådan?

Forestil jer et andet scenarie. Der laves et radioprogram om politik i Danmark. Og i studiet sidder så to fra SF og en vært fra Socialdemokraterne. Emnet er: liberalisme. De bliver derfor hurtigt enige om, at liberalisterne er egoistiske, usolidariske, onde mennesker, som slet ikke har forstået at det handler om at bidrage til fællesskabet.

Det havde affødt en shitstorm uden lige til DR!

For politiske forskelle skal vi respektere. Derfor ville det have været god journalistik, hvis de lige havde inviteret et medlem af Liberal Alliance, nu de skulle tale om liberalismen.

Hvorfor er der ikke inviteret nogen til at forsvare de klassisk kristne synspunkter? Det er der generelt ikke i medierne i dag. Vi påstår at være et land, som har respekt for minoriteter. Et land, som er tolerant. Hvorfor har vi så alligevel en minoritet, som må stilles til offentlig hån igen og igen. Som ikke skal behandles med respekt, men som må tromles som det ellers passer det såkaldt politisk korrekte mediecirkus?

I valgkampen var alle partiledere en tur forbi Kåre Quist. 9 af 10 partiledere blev spurgt til deres politik. Kristendemokraternes landsformand Stig Grenov blev spurgt: “Tror du virkelig på Jesu opstandelse?”

Siden hvornår er det et politisk spørgsmål?

Og det værste er næsten, at ingen rettede det. Ingen undskyldte. For det var jo bare de klassisk kristne, som var blevet hånet igen. Og så vidt jeg har forstået, så skal vi i et tolerant samfund ikke respektere netop den minoritet!

Jeg klynker ikke. Jeg vil ikke have medlidenhed. Vil helst også undgå yderligere hån.

Men jeg vil som klassisk kristen tillade mig at sige fra. Jeg nægter at blive nedgjort offentligt. Jeg nægter at finde mig i at blive kaldt tilbagestående og naiv. Jeg tilhører en minoritet i Danmark – og jeg tillader mig at forlange om ikke forståelse, så i det mindste samme tolerance og respekt som alle andre minoriteter får fra medierne.