Knald for Danmark

Idag er jeg virkelig begejstret over kampagnen #KnaldforDanmark! Hvor er det bare fedt, at vi endelig tager børn seriøst. Som mere end bare et projekt, som kvinder på 35+ kan gå igang med, når først karrieren kører på skinner. Jeg er klar over, jeg risikerer at træde nogle over tæerne her. Men det er ikke fordi, man ikke må få børn, når man er 35+. Gør det endelig! Jo flere, jo bedre. Men det er bare fordi, et det simpelthen er deprimerende at høre på, når fx mine medstuderende i faste parforhold bliver ved at finde undskyldninger for, hvorfor børnene liiige må vente lidt længere: højere løn, mere arbejde, nyt hus, båd, venner osv.

Vi kan altså ikke blive ved med at lade konkurrencestaten og markedet være herre over vores liv. Undersøgelser viser, at danskerne gerne vil have 2-3 børn. Alligevel får de kun i snit 1,7. Det er da dumt. Vi kan ikke engang finde ud af at opfylde vores egne drømme.

Men vi lever også i et samfund, hvor jeg som kvinde på 22 år – uden børn (endnu) – hele tiden får at vide, at jeg skal sætte mål for mig selv. For min karriere, vel at mærke. Der er ingen, der taler om min fertilitet, om mine mål for familie. Om jeg vil være mor? Hvorfor er det ikke længere okay for kvinder på studierne at ville være mor? Jeg vil gerne have børn. Bryllup, hus, hund og det hele. Men det er som om, den slags drømme ikke er ok.

Hvorfor er det bedre at drømme om forfremmelse frem for familieforøgelse?

Familien er for rigtig mange, det allervigtigste i vores hverdag og i vores liv. Når jeg taler med forældre, siger de alle: “Bare jeg havde mere tid til mine børn”. Jeg har endnu til gode at møde dem, som vil have mere tid på arbejde, og mindre tid med familien.

Men vi handler ikke på det! Som mennesker og som samfund. Det må vi altså til.

Til dem med børn: brug tid med dem. Vi må i kommunerne lade pengene følge barnet, så forældrene kan vælge at gå hjemme med de små børn – hvis de har lyst.

Og til jer, som ikke har børn endnu: knald for Danmark. Hurra for ubeskyttet sex, søvnløse nætter og babyer bag på cyklerne. Jeg glæder mig da også til at få børn en dag. Og jeg hører også til dem, der gerne vil have 2-3 børn. Og have tid til dem. Se dem vokse op osv.

Vi må gøre alvor af vores drømme. Turde trodse samfundstendensen og faktisk prioritere vores familie. Få nogle børn, hyg jer med dem og hav modet til at gå imod strømmen. Og så håber jeg, at næste gang der er politikere, som skal gøre sig kloge på, hvordan jeg kan være en ressource for samfundet, at de så også vil huske, hvordan jeg kan få rammerne til at blive en god mor til mere end 1,7 barn.