Hilsen fra min mentor: Det er vigtigere at GØRE ret end at FÅ ret

Kvindekampen spænder ben for kvinderne

Skærmbillede 2015-09-29 kl. 10.26.47

Har kvinder idag ikke længere frihed til at vælge deres børn?

Jeg har adskille gange skullet forsvare Kristendemokraternes politik om, at lade pengene følge barnet.

Politiken går helt simpelt ud på, at vi gerne vil stille forældre fri til selv at vælge den pasningsform, de mener, er bedst for deres barn. Hvis de vil sende barnet i institution – så skal de have frihed til det. Hvis de vil passe barnet selv derhjemme – skal de have frihed til det. Altså, at 85% af kommunens udgift til en institutionsplads skal gå som “løn” til mor/far, hvis vedkommende vil passe barnet hjemme. Så er der altså 15% af udgifterne tilbage til kommunen, som de fx kan bruge på minimumsnormeringer eller andet godt. Det er både en god investering for kommunen, men altså først og fremmest et tilbud til forældrene om at have mere tid med deres lille barn.

Jeg er ikke selv feminist og alene det udsagn får mig tit i debat med kvinder, der kalder sig feminister og mener, de kæmper for kvindernes rettigheder. I debatter og flere steder i medierne lyder det så, at “Pengene følger barnet” vil være en hindring for kvindekampen, fordi det primært vil være kvinderne, som vælger at gå hjemme.

Og helt ærligt, hvorfor må de ikke det? Har vi idag en kvindekamp, som står i vejen for kvinders frihed? Mænd må selv vælge, om de vil fokusere på karrieren (så er de “klassiske mænd”) eller gå hjemme (så er de “moderne mænd”). Tidligere skulle kvinderne gå hjemme, og havde ikke noget valg. Idag virker det som om, at kvindekampen er skyld i, at kvinderne ikke længere må vælge deres børn. “En moderne kvinde går på arbejde!” Men hvad nu, hvis hun ikke har lyst? Hvad hvis hendes største drøm er, at passe sine børn, holde huset pænt og være en god mor?

Ja, så må hun komme ind i det 21. århundrede – i hvert fald hvis man skal lytte til feministerne i medierne.

Helt ærligt.

Jeg er kvinde.

Jeg er ikke feminist.

Og én blandt mange årsager er, at jeg gerne vil have et samfund, hvor kvinder frit kan vælge at gå hjemme, vælge at passe deres egne børn og vælge at være en god mor/hustru eller hvad de nu drømmer om. Frihed, venner. Frihed til at vælge og frihed fra feministerne, der tror, de ved, hvad der er bedst for alle kvinder.

3

  • Rebekka Chepkoech Juhl Rom

    Peter Chr, der hvor det går galt er, når kvindekampens bliver forkrampet kamp for ligestilling, koste hvad det vil og uden syn for forskelligheder. Tag eksempelvis kampen for tvunget barsel til fædre. Hvorfor SKAL mænd død og pine overtage det lille barn, når sundhedsstyrelsens anbefalinger siger at amning er det bedste for barnet til omkring de 6 måneder? Og hvorfor tvinge endnu en ting ned over familier, hvor moderen faktisk ønsker at tage sig af sit barn og faderen elsker sit barn, men på ingen måde ville kunne trives 3 måneder som hjemmegående med nusse og pusse. Man må vel have tiltro til at de fleste familier selv ved, hvad der er bedst for dem!!! Som mand og kvinde har vi forskellige evner, og det er her kvindekampen ikke altid kigger på mennesket, men stirrer sig fast på ligestilling frem for ligeværd!
    Jeg har selv valgt at trods spændende arbejde, er det bedste for vores familie (far, mor og tre børn) at jeg er hjemme og kan give ro og en hverdag med tid til bare at være og skal ikke nyde noget af den travle hverdag, som mange børnefamilier lever med-og måske og trives i. Jeg siger ikke, at det er det eneste rigtige, men det er det rigtige for os.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Peter Chr

    syntes ikke rigtig du fortæller hvor kvindekampen spænder ben for kvinder? ellers en spændene debat

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for et rigtig godt indlæg! Satte meget simpelt ord på nogle tanker jeg har gået med i lang tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hilsen fra min mentor: Det er vigtigere at GØRE ret end at FÅ ret