Jeg er ikke spændende. Jeg er bare mig

Jeg er meget modstander af Janteloven, vil jeg lige slå fast først. Men jeg er ligeså meget træt af, vores ekstreme fokus på at gøre os selv mere spændende, end vi faktisk er. Der må være en mellemvej.

Jeg er ikke dårligere end andre, jeg er ikke værre end andre. Jeg er heller ikke bedre end andre. Og jeg har ikke brug for at have et konstant spotlys på mig hele tiden. For det er opslidende at skulle genopfinde sig selv som brand en gang om ugen for at holde på folks interesser.

Ikke desto mindre, er det sådan, vores samfund til tider virker idag. Jeg er 22 år, studerende, har studiejob, en kæreste, venner og interesser. Jeg er unik som person, men min hverdag ligner mange andres.

For tiden fylder det meget hos mig. Det store krav til at gøre sig interessant. At blive kendt for derefter at blive respekteret. Det er ulideligt. Jeg er ikke spændende. Jeg er bare mig. Jeg kan ikke som Kim Kardashian, som kan vælte internettet. Og for at være helt ærligt, så bliver jeg frustreret af det. Jeg bliver træt af det, når jeg ikke bliver set. Jeg bliver glad af at få likes på Facebook. Jeg har endda dage, hvor jeg næsten baserer min værdi på, hvorvidt denne blog bliver en succes eller ej.

Jeg har også masser af mennesker omkring mig, som fortæller mig, at jeg er sød og dejlig, smuk osv. Og det er virkelig lækkert. Men jeg kan alligevel mærke, hvordan et like på Facebook eller mange læsere af bloggen af og til kan give mere selvtillid. Og så tænker jeg: der er noget galt, når fremmedes menneskers relativt overfladiske anerkendelse på sociale medier kan betyde mere, end når min kæreste, som kender og elsker mig, kigger mig dybt i øjnene og fortæller mig, at jeg har et godt hjerte.

I nuet kan de fremmedes kommentarer fylde mest. I det lange løb, er min kærestes udsagn dyrebart for mig og skaber selvværd. Jeg ved det jo godt. Men vi lever bare også i en tid, hvor anerkendelse bliver målt på kvantitet frem for kvalitet. Og det er noget rod. Jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg kan bare øve mig i at bruge mere tid med min kæreste og mine venner. Og gå lidt mindre op i, om I er mange, som læser dette indlæg.

Men in case, jeg alligevel har en dag som alle andre, må I meget gerne like, kommentere, dele og læse min blog 😉