Kan mine handlinger fratage mig retten til livet?

Jeg er for tiden i gang med at se serien “Agents of S.H.I.E.L.D.” på Viaplay. Jeg er halvvejs i sæson to, så det er forbudt at komme med spoilers i kommentarfeltet. Den kan virkelig anbefales. Ikke kun er det en god serie, men forleden affødte den også en mere alvorlig tanke end superhelteserier normalt gør.

Den gav anledning til en diskussion om, hvorvidt der findes tilfælde, hvor det faktisk er ok at skyde et andet menneske. Altså om hele idéen om, at et menneskes liv har uendelig værdi kan gradbøjes. Og der er mange forslag.

Det er klart, at serien i sig selv ville være mindre actionfyldt, hvis der aldrig blev skudt mod hinanden. Der er også individer med, hvor man reelt kan diskutere, om de kategoriseres som mennesker. Men serien lagt til side, er det stadig som om, der er nogle gråzoner.

En af dem er spørgsmålet om, om det er ok at skyde ét mennesker for at redde mange. Selv er jeg pacifist og mener aldrig, at man bevidst skal gøre sig skyldig i et andet menneskes død. Uanset hvad. Men jeg kan da nogle gang godt blive i tvivl. For mange virker det som om, der er en opdeling her. Hvis man skal dræbe en af de onde, for at redde mange uskyldige, så er det ikke noget problem. Men skal man dræbe én fra ens eget team, så ender man tit med at finde en anden løsning. Konklusionen virker til at være, at et liv er mere værd, hvis man er på samme hold.

Derefter kommer spørgsmålet om, om et menneskes handlinger kan betyde, at man mister retten til at leve? Jeg vil sige nej. Altid. Men jeg kan da godt blive udfordret, når vi ser IS gøre fuldstændigt forfærdigelige og barbariske ting mod uskyldige mennesker. Men kan man lave en grænse? Kan et menneske gøre noget, så man mister retten til livet?

Og den sidste gråzone-tanke, som kom af serien forleden er, er man uskyldig i mord, hvis bare det er nogle andre, der skyder? Scenen er, og jeg skal nok selv lade være med at røbe det for fremtidige seere. Så vi prøver sådan her: A har gjort forfærdelige ting. B er på de godes hold. C er på de ondes. C er ved at dræbe A, for at presse B til at gøre noget bestemt. Hvis B nægter og holder stand, er B så skyldig i As død, selvom det jo rent fysisk var C, der holdt pistolen? Jeg håber, I kan følge den.

Jeg siger ikke, at læger er skyldige, hvis en patient dør, for de gør deres bedste. Men er det okay at lade være med at redde et menneskes liv, hvis man var sikker på, at man kunne?

Det er svære spørgsmål, jeg ved det godt. Men i en tid, hvor vi går i krig i Syrien, taler om nye kampfly og i det hele taget betragter os selv som et land i krig, synes jeg også, det er spørgsmål, som er vigtige et besvare og tænke over politisk. Er politikere, som sender soldater i krig ansvarlige for de liv, soldaterne tager? Er soldaterne?

Jeg har tænkt meget over det, og håber, der er andre, som også kan få en tanke eller to i gang her på en lidt træt mandag formiddag.