Det perfekte liv er en løgn

Valgdag – en sejr for demokratiet?

Skærmbillede 2015-12-03 kl. 13.15.59

Idag skal vi stemme.

Det har været en af de dårligste, mest manipulerende og mindst oplysende valgkamp, jeg nogensinde har set. Det er uværdigt for de danske vælgere. Jeg bilder mig ind, jeg er i den mere oplyste halvdel af danskerne, når det handler om politik. Og jeg har gjort mit bedste for at sætte mig grundigt ind i afstemningen både ved at lytte til medier, set Detektor, læst eksperters vurderinger og talt med mine politiske venner. Og jeg er stadig forvirret og stadig i tvivl.

Derudover skammer jeg mig over partiernes kampagner. Både JA- og NEJ-siden. Vi lever i et demokrati. Og det vigtigste ved demokratiet er, at vælgerne kan træffe fornuftige, veloplyste beslutninger om, hvordan vi vil styre vores land.

Og længe har jeg da også forsvaret, at folkeafstemninger er noget af det mest demokratiske, vi har. Men hvis folkeafstemninger fremover skal være som denne, er jeg ikke sikker mere.

Spørgsmålet, vi skal besvare idag er så teknisk og kompliceret, at vælgerne fortjener god information om området. Der sidder en masse eksperter på både JA- og NEJ-siden, som kan udtale sig sagligt. Men i valgkampen drukner de i politikernes skræmmekampagner, og vælgerne er selv på valgdagen grundlæggende forvirret.

Med sådanne kampagner betyder det, at politikerne har gjort deres bedste for at forvirre vælgerne, med det resultat at vælgerne har de dårligst tænkelige forudsætninger for at træffe det rigtige valg. Hvis kampagner fordummer vælgerne, så er folkeafstemninger ikke demokratisk, fordi veloplyste politikere kan manipulere det svar ud af vælgerne, som de ønsker. Derudover betyder det, at stemmeprocenten falder og politikerleden stiger.

Kampagnerne frem mod valget idag har været langt mere ødelæggende for demokratiet end konsekvenserne af afstemningen kan være – uanset om det bliver JA eller NEJ.

1

  • Mathias

    Godt sagt!
    Jeg håber – og tror – dog også at disse folkeafstemninger bringer demokratiet og de politiske beslutninger tættere på borgerne – og dermed øger deres interesse og ejerskab for demokratiet.
    Men det forudsætter selvfølgelig ordenlig oplysning!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det perfekte liv er en løgn