Rippet for smykker og skal undvære sine børn

“Danskhed” er tomt uden værdier

00

Danskhed. Danskhed. Danskhed.

Jeg bryder mig virkelig ikke om det ord. Jeg får af og til spørgsmål om, hvordan jeg vil bevare “danskheden”. “Danskhed mod islam” tordner det fra DF.

Danskhed er et underligt begreb. Hvad vil det sige? Flæskesteg? Banko? Enorm håndboldinteresse? Klipklappere på i netto?

Danskhed er bare en beskrivelse af, hvad der findes i Danmark. Det er traditioner. Danskhed beskriver bare, HVAD vi gør. Jeg er langt mere interesseret i, HVORFOR vi gør det. Hvad vores værdier er.

Men traditioner er hule og ligegyldige, hvis man ikke forstår, hvorfor de er der. Hvis man ikke forstår, hvilke værdier, som ligger bag. Folk, der kæmper for danskheden kæmper for at bevare Danmark, som vi ser ud. Bevare de hvidkalkede kirker. Jeg kæmper for, at kristne værdier skal præge vores samfund. Jeg kæmper for det menneskesyn, som er inden i kirken – ikke bare for det hvidkalkede ydre.

Jeg kæmper for en kristen kultur i Danmark. Jeg kæmper for alle menneskers lige værdi, fra undfangelse til død. Jeg kæmper for kristendomsundervisning, friskoler, højskoler, retten til at bære kors offentligt, retten til at tro og tænke, som man vil. For tillid, næstekærlighed og respekt. For udsyn og solidaritet med mennesker i hele verden. For et miljø, hvor vi passer på den planet, vi har fået. For familierne og for børnene.

Det er værdier. Det er så meget mere end danskhed.

Problemet med danskheden er, at den stjæler rampelyset fra det, som er vigtigt. Vi taler om tvungne frikadeller og retten til at spise svinekød. Det stjæler opmærksomheden fra den langt vigtigere debat om, hvilke værdier der skal gælde i daginstitutionerne. Debatten om, hvordan vi får en kristen kultur, som også skinner igennem i det offentlige rum. Debatten om, hvordan vi som land kan styrke en kristen kultur, så den er stærk nok til at modstå  radikaliserede kræfter udefra.

Frikadeller vil aldrig vinde over radikaliserede unge. Frikadeller har ikke svaret på livets store spørgsmål. En kristen kultur vil kunne give svar, skabe tryghed og vise værdier, som er værd at kæmpe for.

Jeg giver intet for danskheden – men jeg kæmper hårdt for en kristen kultur.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rippet for smykker og skal undvære sine børn