Livserklæring

Findes den unge politiske blog?

Jeg har en blog, men vil ikke sige, jeg er blogger. Jeg synes, det kræver mere end 1000 månedlige læsere for at kunne bruge den titel om sig selv. Jeg ved ikke, om jeg også synes, det kræver løn for bloggen, men måske.

Jeg læser også blogs selv, men menst dem, som faktisk har noget på hjerte. Dem er der dog alt for få af. Jeg læser indlæg fra partiformænd eller andre politikere, som allerede har fået en politiske karriere. Og det er fint. Men jeg savner faktisk nogle gange, at der er andre unge, som også vil blogge om reelt indhold.

De såkaldte politiske bloggere som Nikita Klæstrup og Freja Fokdal har jeg også fulgt nogle gange. Og læser da af og til. Begge er dygtige bloggere med en masse følgere. Men jeg synes altså ikke, de er politiske. Det er ikke politisk indhold at skrive om sit tøj, sin kost, sine træningsvaner osv.

Jeg siger normalt ikke så meget i hele debatten om kønsrolle osv. Men jeg kan altså nogle gange godt forstå, man ikke betragter kvinder som ligeså seriøse, når emnerne mest handler om udseende, kost og fitness. Hvor er de mange unge, dygtige, politiske kvinder, som også vil skrive om politiske emner. Og holde sig til det. Jeg savner at se en ung blog, som kan overleve på politiske budskaber – og ikke har brug for at skrive om krop og tøj for at få følgerne til at læse de politiske indlæg. For især Freja har også mange gode politiske indlæg, der er desværre bare langt flere, som ikke handler om politik, samfund eller lignende emner.

Er der nogen, som kan anbefale mig andre unge, som blogger om politik – og hvor der ikke er indlæg om udseende 70% af tiden? Ikke som brok, men fordi jeg savner forbilleder i dette felt, da jeg ikke selv er så erfaren som blogger.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Livserklæring