Hvorfor skal jeg have dårlig samvittighed over at gøre godt?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi betragter os selv som et gavmildt, tolerant og dejligt folkefærd, os danskere. Vi har den nordiske velfærdsmodel og er stolte af måden, vi tager os af hinanden på. Og med god grund. Men når det kommer til frivilligt at hjælpe mennesker, som har det svært – så er vi langt bagefter fx amerikanerne.

Den gennemsnitlige middelklasse-amerikaner giver omkring $6000 om året. Det svarer i meget runde tal til ca. 30.000 kr. Det er flot. Der er en stor kultur omkring, at man lægger penge til side løbende for så at kunne støtte velgørende formål i december. Mange har to konti – én til akut hjælp som fx jordskælv og én til mere langsigtet hjælp som fx hjemløse eller flygtninge.

Billedet ovenfor er screenshots af min egen økonomi. Jeg har i mange år haft en konto til velgørenhed, hvor jeg sætter 10% af min løn ind på. Ved siden af er de seneste transaktioner fra kontoen. Jeg har i år betalt 1000 kr. til Dansk flygtningehjælps indsamling for nogle måneder siden. Og så her i december 1000 kr. til Kristelig Handicapforening.

Når jeg fortæller det til andre, eller læser reaktioner på amerikanernes gavmildhed, så undrer jeg mig over dem. Standardreaktionen er nemlig ikke beundring eller tak. Nej, den er retfærdiggørende, selvhævende, misundelig eller direkte fordømmende. Hvorfor er vi sådan?

I stedet for at lade velgørenhed være til inspiration, så får jeg at vide, at jeg “ikke skal tro, jeg er noget.” “Du skal ikke gøre dig bedre, end du er.” “Du tror nok, du er bedre end mig, hva´.” Der er endda nogle, som forsøger at tale det ned, forklare mig, at det ikke nytter eller direkte fortælle mig, at jeg skal lade være. Folk reagerede også på amerikanerne ved at “undskylde” med, at vi i Danmark har et højere skattetryk. Eller at de også bare er rigere. Hvordan kan det være, at gode gerninger mødes af så meget negativitet?

Nej, jeg tror ikke, jeg er bedre end andre. Jeg betaler ikke til velgørenhed for at fornærme folk eller prale med det. Jeg gør det for at hjælpe mennesker, som ikke har samme luksus som jeg selv. Og jeg vil ikke have at vide, at det ikke nytter eller at jeg skal lade være, bare fordi folk er misundelige eller selv har dårlig samvittighed. Jeg fortæller om det, så det forhåbentlig kan inspirere andre til at gøre godt – så endnu flere mennesker kan få hjælp.

Og jeg er dansker, på SU, har højt skattetryk osv. Så nej, jeg kan ikke betale 30.000 kr. om året. Men jeg kan betale 10%. Det kan alle. Hvis ikke 10%, så måske 5%? For nogen vil det være 2.000 kr. om året, for nogle 30.000 kr. og for nogle måske 60.000 kr. Men bild mig ikke ind, at hjemløse eller flygtninge siger nej til 2000 kr. Eller at de kun mangler hjælp i lande med lavere skattetryk.

Og så håber jeg bare, at flere vil give og hjælpe. Og at dem, som allerede giver og hjælper ikke skal gå rundt med dårlig samvittighed over det, fordi folk, som ikke selv giver er misundelige.