Danskere ved ikke, hvad tro er

 

 

Jeg er dansker. Jeg ved derfor ikke, hvad det vil sige at være vokset op i Italien. Jeg har besøgt Rom flere gange, men når jeg ser mig omkring, så oplever jeg byen med mine danske øjne. Jeg tager stilling til den med mine danske øjne.

Deres parkeringsregler er hul i hovedet, deres morgenmad er meget langt fra havregryn og skyr og deres temperament er langt vildere end mit. I det hele taget er der mange forskelle. Jeg kan forsøge, at forstå, hvad det vil sige at være italiener. Men jeg kan faktisk aldrig vide, hvordan det er – for jeg er ikke italiensk og bliver det aldrig. Derfor har jeg heller ingen ret til at dømme italienere, fordi jeg ikke forstår dem. Jeg har ingen ret til at bede dem dæmpe deres temperament, fordi jeg selv er mere rolig skandinaver. Og jeg har i hvert fald ikke ret til at bede dem skjule, at de er italienske, så de kan passer ind i min danske verden.

De fleste er nok enige så langt.

Alligevel er der mange idag, som behandler kristne i Danmark sådan. Der er mange som tror, de ved, hvad det vil sige at tro. De mener, de kan bestemme, hvad der skal være rigtigt og forkert at tro på. De tror, en folketingsbeslutning kan ændre Bibelen. De synes det er ok, at kalde min tro for gammeldags og umoderne – på trods af, vi lever i den samme tid. De mener, det er ok, at bede mig skjule min tro, så jeg passer ind i deres ateistiske verden. Og samtidig mener de ikke, de gør noget forkert.

Jeg vil gerne her slå fast: Tro er ikke kun en livsstil. Det er ikke en hobby. Det er ikke kun  et livsstilsvalg, ligesom det er, hvis man køber økologi eller stemmer borgerligt. Tro er så meget dybere og mere end det. Jeg tror ikke, der er mange, som er villige til at give deres liv og alt, hvad de har i tilværelsen for økologien eller for et politisk parti. Men jeg kender mange, mig selv inklusive, som hvis det kom til stykket hellere mistede mit liv end min tro.

Og jeg er ikke ekstremist. Jeg er ikke farlig. Jeg er ikke terrorist eller fanatiker.

Jeg er troende. Og det har jeg lov og ret til at være uden at ateister og ikke-troende skal påstå, at jeg “bare” kan lægge troen fra mig. Vi skal blive bedre til at respektere hinanden. Og så skal vi holde op med at kloge os på mennesker, hvis vi nægter at prøve at forstå dem først.