Når jeg ikke har lyst til politik

Her kommer et bundærligt indlæg om skyggesiden af idealisme. Når det ikke er sjovt mere. Når det er hårdt og svært. Når det giver flere tårer end smil.

Jeg er utålmodig. Fra jeg beslutter mig for noget, til jeg gør det, går der sjældent lang tid. Jeg er typen, der kigger på ny computer og bestiller den samme eftermiddag. Samme utålmodighed gælder for min politik.

Når jeg ikke føler, jeg gør en forskel. Når jeg ikke brænder igennem, er politik ikke sjovt. Det er i de perioder, jeg mister lysten. Ikke permanent. Jeg har stadig et brændende ønske om at gøre en forskel. Men nogle gange ender min utålmodighed i frustrationer. Og frustrationerne i modløshed. Modløshed i dovenskab, håbløshed og lysten til at give op.

Jeg er klar over, at nogle ting går rigtig godt. Men lige nu, er jeg bare i en tid, hvor jeg mest ser det, som ikke lykkes.

Bloggen har ikke mange læsere
Bloggen deles ikke
Ikke mange følgere på instagram
Ikke mange følgere på twitter
Jeg kommer ikke igennem i medierne
Jeg kan ikke få kontakt til journalister
Jeg brændes af til møder
Jeg gør ikke en forskel

Der er en lille fremgang på instagram, men det går utrolig langsomt.

Det gør mig usikker. Jeg er trods alt kun menneske. Jeg har aldrig tvivlet på projektet. Jeg er overbevist om, at Danmark har brug for kristne værdier, har brug for et arbejdsmarked for familiens skyld, har brug for at tage os af hinanden og resten af verden. Har brug for at skabe en børnevenlig verden og fremtid. At vi må og skal kæmpe for et menneskesyn om, at ALLE mennesker, født som ufødt, gammel som ung, afrikaner og europæer, er lige meget værd og fortjener respekt. At vi har brug for stærke kristne værdier, til at sikre vores fremtid.

Men jeg tvivler i perioder som denne på, om jeg er den rigtige til at bære værdierne frem. Når jeg ikke lykkes, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad det er, jeg gør forkert. Hvad det er komet-politikerne har, som jeg ikke har. Hvad det er, der gør, andre brænder igennem, når jeg ikke gør. Hvad der skaber forandringer, når jeg ikke kan. Hvad der engagerer mange mennesker, når jeg ikke kan.

Jeg rammes kort af lysten til at opgive det hele. Samme lyst ramte mig efter valget.

Men jeg tror for meget på projektet. Jeg synes, det er for vigtigt til at give op. Jeg KAN ikke være ligeglad. Jeg KAN ikke give op. Der ER brug for kristne værdier i samfundet.

Men jeg har nogle gange lyst til at give op. For tiden, lykkes det ikke. Jeg brænder ikke igennem. Jeg når ikke ud og forandrer noget. Men jeg har ikke andet valg end at fortsætte. For hvad i alverden skulle jeg ellers gøre – opgive mit hjertebarn?

Jeg kan bare bede til, Gud lader mig brænde igennem, før jeg brænder ud.