Mega mange tilfældige venneanmodninger and what to think of it

Hvem er de her mennesker? Hvorfor ansøger de mig, når de tydeligvis ikke gør det for politikken? Og hvordan kan jeg være venner med så mange af deres venner? #detuperfekteliv #blogger

A photo posted by Isabella Laursen (@isabellaarendt) on Mar 31, 2016 at 5:20am PDT

Jeg har ikke mange følgere på instagram. Men jeg tænker, det kommer med tiden. Jeg har en del venner på Facebook, hvoraf jeg kender meget få.

De fleste af dem, som følge med er fra udlandet, med profiler, som ikke giver mening. Jeg er ikke ude i gode råd om aldrig at godkende venneanmodninger fra mennesker, jeg ikke kender. Jeg godkender alle, da jeg ikke vil risikere at sige nej til nogen, som faktisk følger med i mit politiske arbejde.

I stedet undrer jeg mig meget over, at disse mennesker finder mig. Hvorfor er der en forretningsmand fra Zimbabwe og en løbe-pige fra Sverige, som følge mig? Hvorfor liker de mine billeder?

I behøver ikke svare.

Men jeg undrer mig. Meget. Og så kan jeg også godt ærge mig over, at mine indlæg ikke når ud til mennesker, som faktisk interesserer sig for dansk politik, men at de åbenbart kun ses af mennesker, som er meget tilfældige og fra alle mulige andre steder i verden.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg som mange andre unge politikere kæmper meget med at slå igennem. Kæmper for at blive hørt og taget alvorligt. Og det gør det altså ikke nemmere, at over halvdelen af følgerne er mennesker, som ikke reelt følger med, men bare mest er spam.

Resten af dagen skal bruges på at tænke over, om to ikke-politiske indlæg på samme eftermiddag er for meget, om jeg skal på blogger-detox eller om jeg bare skal gå tilbage til Facebook som min primære jeg-vil-ud-med-nogle-holdninger-til-alt-der-rører-sig-overspringshandlig på arbejdet.