Jeg er blevet foreslået at skrive en bog

Hvornår har du sidst glemt tid og sted?

Hvornår har du sidst glemt tid og sted? Sådan rigtigt.

Hvornår har du sidst lavet noget, eller været sammen med mennesker, hvor du virkelig ikke vidste hvad klokken var. Ikke tænkte på, hvad du skulle i morgen. Ikke tænkte på, hvad du lavede igår. Hvornår var du sidst virkelig til stede i nuet?

Jeg må indrømme, at jeg ikke er det så tit. Desværre. Jeg prøver at leve mere i nuet, men med en kalender så fyldt som min og med langt flere aftaler og opgaver end det er fysisk muligt at nå, så kan det være utrolig svært at slippe bekymringerne og planlægningen – også selvom det bare er for en stund.

Men jeg tror virkelig, det er vigtigt, vi gør det. Alternativet er, at livet bliver noget, som skal overståes og ikke leves. At jeg vågner og skal overstå morgenen, hvor jeg er træt og ugidelig. Derefter skal jeg på arbejde, som jeg tit også føler skal overstået: jeg skal blive færdig med mails, så jeg kan blive færdig med mødet, så jeg kan nå til frokost og blive færdig med arbejdsdagen. Derefter skal jeg i skole og nå gennem en forelæsning, som også tit bare skal overståes. Så tit en pause om eftermiddagen, hvor jeg enten skal have lektierne overstået eller komme gennem træningen. Derefter som regel et møde om aftenen, som også skal overståes, så jeg kan komme hjem i seng efter en lang dag.

Det er trist, at der ikke er mere i mit liv, jeg husker at nyde og opleve. At være til stede i. Men at jeg godt nogle gange kan bruge en hel uge på at overstå mit liv.

Resten af tiden bruger jeg på at forsøge at planlægge og tænker på alt det, jeg skal nå i morgen, i næste uge eller inden påske. Jeg tænker meget på, hvad jeg snart skal – frem for at huske at være til stede i det liv, som foregår lige nu.

Trist men sandt. Jeg arbejder med det og håber, jeg kan lære at være til stede i nuet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er blevet foreslået at skrive en bog