Jeg er ikke spændende. Jeg er bare mig

Lad mit køn være i fred

blog

Helt ærligt, så er jeg af hjertet træt af, at der altid skal være fokus på mit køn. Især når det forvrængede fokus kommer fra de velmenende feminister, som påstår, de kæmper på min side. Hvis I virkelig vil kvinder det godt, så lad os være i fred.

I det ene interview efter det andet om stærke kvinder, skal der altid være fokus på det netop dét – at de er kvinder. Da jeg var spidskandidat i Østjylland ved valget i sommers, kom mit køn igen i fokus. Det var en overskrift værd at jeg var eneste kvindelige spidskandidat i den første paneldebat på TV2 Østjylland. Jeg havde ærligt talt ikke skænket det en tanke selv. Men det kom jeg til. For i stedet for at spørge, hvad jeg gik til valg på, så blev jeg spurgt hvordan det var at være eneste kvinde.

Helt ærligt. I min verden er ligestilling, at vi kan se bort fra kønnene. De skal være der, vi skal ikke negligere dem. Men vi skal heller ikke hele tiden fokusere på det. Jeg er kvinde og hvad så!

Hvorfor skal jeg evig og altid konfronteres med ligestillingsspørgsmål, når mændene ikke skal. Når det ikke er relevant. Vi stod 10 dygtige politikere og der kunne spørges om alt. Hvordan skal Danmark styres? Vigtigt spørgsmål! Hvorfor har jeg kjole på, er der et budskab? Ligegyldigt spørgsmål. Kære Wammen, er der et budskab i, at du har bukser på i dag?

Jeg vil gerne gøre det godt i politik i Danmark. Jeg vil gerne gøre en forskel for Danmark. Og jeg vil gerne have lov til at være med på lige vilkår som alle andre. Så kære feminister – hvorfor kan I ikke bare lade mig være kvinde i fred. Og så begynde at behandle mig som alle andre. Det er ikke flot, at jeg er kvindelig spidskandidat. Det er flot, hvis jeg skaber politiske resultater.

Jeg vil glæde mig til en tid, hvor jeg kan blive præsenteret og talt om som politiker, meningsdanner eller sågar i negative termer og blive kaldt lallende naiv idealist. Men gider I ikke godt lade mit køn være i fred og betragte mig for det jeg gør i stedet for, hvad der er mellem mine ben.

Tak.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er ikke spændende. Jeg er bare mig