Jeg er forfængeligt – så er det sagt

Hej igen kære læsere,

Dejligt, når I læser med på de mange politiske tanker, som fiser rundt i hovedet. Det er dejligt, når der er nogen, der griber et par stykker af dem. I dag har dog ikke noget med politik at gøre.

Jeg vil bare komme frem i lyset, bryde et tabu og sige det, som det er: jeg er forfængelig.

Jeg går meget op i, hvordan jeg ser ud, og jeg kan ikke undgå at have det i baghovedet en hel dag, hvis jeg har fået en bums. Lige for tiden, har jeg rigtig mange bumser, og kan stort set skrive et helt alfabet til blinde i min pande.

Jeg går op i, at mit tøj er pænt, og jeg er træt af, hvis jeg er kommet ud af døren i tøj, som kun næsten passer sammen.

Jeg går ikke meget op i makeup og den slags. Man kan sagtens være forfængelig uden også at fylde hovedet med kemi. Alligevel ejer jeg 25 forskellige neglelak, jeg har utallige sko og mangler altid flere – fordi jeg vil, at det skal passe til mit tøj. Og at sorte sko simpelthen bare er for nemt.

Jeg går op i mit hår, plejer det med olier og balsam og sørger for at varmebehandle det inden det glattes.

Jeg går i fitness for at tabe mig og trimme kroppen – ikke fordi jeg er overvægtig, ikke fordi jeg er bange for diabetes (jeg drikker Coca cola hver dag), ikke fordi jeg vil være stærk. Nej, bare fordi jeg vil se godt ud.

Jeg er forfængelig. Og jeg ved også, at jeg ikke er den eneste. Så i stedet for at pakke det ind i fortællingen om, at jeg tænker på min sundhed, mit hjerte/kar-halløj, kemi i huden eller mine ufødte børns imunforsvar kan jeg ligeså godt være ærlig og sige, at jeg bare går op i, hvordan jeg ser ud.