Kulturen er værdifuld og sårbar

Efter en travl uge i sidste uge, har jeg igen tid til at skrive et indlæg her.

Sidste uge gik med mange gode arrangementer, tid sammen med venner og kæreste og i weekenden et ledertræningskursus sammen med folk fra Fredens-Nazareth menighed. Et super spændende kursus, som bliver startskuddet til et år med fokus på lederudvikling. Jeg glæder mig og er spændt på, hvad det bliver til. På kurset lærte jeg blandt andet, at jeg er en styrende leder, opgavefokuseret og ustruktureret. Hvilket som I nok kan gætte giver en del udfordringer i hverdagen, når jeg har mange ting at nå, mange bolde i luften, tusinder af nye idéer om en ustruktureret måde at gribe det hele and på. Men det er også sjovt og spændende at arbejde sådan.

Søndagen er for mig en hviledag og en dag, der skal holdes hellig. Derfor brugte jeg morgenen på en løbetur sammen med Gud, hvor jeg havde lovsang i ørene fra start til slut. En dejlig time.

Resten af dagen blev brugt sammen med en veninde, hvor vi besøgte Nationalmuseet. Her så vi en udstilling om andre kulturers storhedstid. Og jeg kan ikke lade være med at ærge mig over, at de er gået til grunde. Jeg er klar over, der er masser af historiske forklaringer på, hvorfor egypterne, aztekerne, Mellemøsten, Kina, grækerne osv.  ikke længere er store kulturer og magtcentre, men alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke, at vi (mine europæiske forfædre) skulle have gjort mere for at bevare dem.

Kultur er noget af det fineste vi har, fordi det ikke er fysisk. Det er normer, tanker og idéer. Selvfølgelig er det godt, når vi udbreder menneskerettigheder, frihed, religion, sikkerhed, sundhed, uddannelse osv. til resten af verden. Det ville bare have været bedre, hvis vi kunne forbedre verden, uden at det skal blive en kulturel kamp.

Jeg er klar over, dette indlæg ikke er helt så politisk som de andre. Men tanken har ikke kunnet slippe mig. Hvor meget kultur, der er gået tabt, fordi vi insisterede på, at noget var bedre end andet. At nogle traditioner var gammeldags, bare fordi vi havde en anden tradition selv. Desværre ser man det samme i Vesten i dag, hvor meget af vores kristne kultur er truet af ateismen og sekularismen. Kirkegang, normer om rigtigt og forkert, dåb, ægteskab og kernefamilie bliver kaldt gammeldags. Især møder jeg det, når jeg forsøger at forsvare vores kristne kultur i Danmark, og de sekulære ateister så har travlt med at kæmpe imod med argumenter om, at de er fremtiden, og at jeg tilhører fortiden. Men jeg nægter at lade vores kristne kultur lide samme tragiske skæbne som de andre store kulturer.

Jeg vil ikke i fremtiden skulle gå på museum for at se kirke og tegninger af troende mennesker. Jeg vil i stedet have en kultur, hvor vi kan være mange forskellige mennesker samlet. At verden kan have mange kulturer. Og at der også, når jeg bliver gammel er en stærk kristen kultur i Danmark, at kirkerne ikke er fremmede for børnene, og at vores kultur ikke er gået tabt.

Kulturen er sårbar og foranderligt. Og den kan sjældent findes frem igen, hvis vi først har ladet den forsvinde. Så lad os stå ved vores kristne rødder og passe på vores kultur.