Hvordan vælger man mellem sin fremtid og sin drøm

Vi skal lede med værdier – ikke neutralitet

Det virker mere og mere som om, at det ypperste indenfor politik er, hvis man kan lave noget, som er neutralt, som er “nødvendigt”, som er objektivt og gennemberegnet.

Jeg siger ikke, at vi ikke skal finansiere politiken, selvfølgelig skal det løbe rundt økonomisk.

Men det er en løgn, at man kan have politisk objektivitet. At der er noget, som er nødvendigt at gøre. Alle politiske beslutninger er subjektive, idealistiske og vigtigst af alt et valg. Man vælger at skære i kontanthjælpen, eller man vælger at sætte pensionsalderen op. Så siger arkitekterne bag forslagene, at det er fordi, det er nødvendigt af økonomiske grunde. Men det er stadig et valg.

Der er altid et valg.

Man kan vælge, om man vil sætte pensionsalderen op, eller om man vil lave et samfund, hvor unge får flere børn. Begge dele skaber flere arbejdere til markedet.

Vi har brug for, at politikerne er langt tydeligere i deres værdier. At vi igen er stolte af at lede med værdier. At der er noget, som er rigtigt, noget som er godt. Og at man også tør sige det højt.

Jeg drømmer ikke om et samfund, som er neutralt. Et neutralt samfund er ikke længere et samfund. Hvad samles vi så om?

Jeg drømmer om et samfund, som ledes af tydelige kristne værdier, som skinner igennem i mødet med andre samfund, som er dikterende for vores valg i politiske kriser, som indlæres af alle, som bor og lever i samfundet. Værdier om næstekærlighed, om ansvar for hinanden, om respekt for den enkeltes frie valg og tro, om det enkelte menneskes uendelig værdi – uanset hvad.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan vælger man mellem sin fremtid og sin drøm