Det er ikke mærkeligt, at integration mislykkes

Her kommer en kort kommentar, som blev provokeret af en samtale tidligere idag.

Vi behandler flygtninge som skidt, taler dårligt om dem i medierne og med hinanden. Vi betragter dem som problemer mere end mennesker og lave love, der tager værdier fra dem og holder deres børn væk i 3 år. Vi nærer mistillid til dem på gaden, vi er bange for folk med en anden hudfarve, vi dømmer alle muslimer over én kam og vi vil ikke rigtig have, at de skal komme for tæt på.

Hvordan i al verden, kan vi så også tillade os at brokke over, at de ikke bliver integreret, når vi som enkeltpersoner gør INTET for at få dem med.

Min fornemmelse er oven i købet at det store flertal, som klager over manglende integration er de samme, som brokker sig over venligboere og andre, som faktisk bidrager til integrationen.

Hvis man er så mange for radikalisering, hvordan kan det så være, man ikke skynder sig at melde sig som frivillig i asylcentrene, så man selv kan være med til at påvirke de nytilkomne med egne værdier?