At lære at øve mig #1: Jeg skammer mig over min lørdag

Jeg skal lære at øve mig og havde sat lørdagen af til det. Jeg havde rigtig mange ting at gøre, så dagen var perfekte til første “træningspas”. Men ak. Jeg skammer mig over mig selv og min måde at spilde en hel dag på. Og jeg må indrømmer, at jeg heller ikke er begejstret for at dele det her – men hvis jeg troværdigt skal portrættere #detuperfekteliv, så skal også netop det uperfekte med.

Jeg nåede ikke:

– at løbe en tur om morgenen

– at holde andagt for mig selv

– at læse til forelæsningerne mandag

– at svare på mails

– at lave en survey, jeg skal bruge til Metode 2 på studiet

– at skrive en kronik om “opgør med konkurrencestaten” til Kristeligt Dagblad

– at opdatere profilbilledet til bloggen

– at træne om aftenen

– at lave aftensmad/mad i det hele taget

– at hente vasketøj fra kælderen

– at gøre rent – der trænger VIRKELIG

– at planlægge folkemøde, hvor jeg desværre har meget svært ved at komme med til events

– at hygge mig med en bog eller et blad inden sengetid

 

Jeg brugte i stedet tiden på:

– at se TV-programmer jeg er ligeglad med

– at se afsnit af serier, jeg har set før

– at flyde på sofaen i nattøj

– at spise chips fra skabet og få ondt i maven (jeg kan ikke tåle mad med fedtprocent over 15%)

– at bestille takeout til aftensmad til en mindre formue

– at efterlade lejligheden om muligt mere ulækker end før