Som at køre på en flad cykel op ad bakke

Idag var jeg til samtale på mit arbejde, hvor jeg fik at vide, at jeg ikke har gjort det godt nok. Jeg har nu halvanden måned til at bevise mit værd. Min chef har ret, jeg har ikke gjort det godt nok. Slet ikke. Jeg har ikke gjort mig umage.

Jeg har ikke rigtig tiden, desværre. Eller også prioriterer jeg forkert. Jeg ved det ikke rigtigt.

Jeg er ikke ude efter en masse gode råd her, men jeg vil gerne dele en frustration.

Jeg har enormt drive. Jeg har SÅ mange ting, jeg gerne vil. Jeg har mange drømme for min fremtid – for Danmarks fremtid. Desværre tvivler jeg ofte på, om jeg også har evnerne til at føre dem ud i livet.

Jeg har dage som denne, hvor jeg beder til, at jeg enten får mindre drømme, som matcher mine evner – eller at jeg får større evner, som matcher mine drømme.

Jeg forsøger (i øjeblikket desperat) at balancere en kalender, hvor jeg skal have tid til:

1 stk fuldtidsstudie på statskundskab i København

10-15 timers studiejob, hvor jeg er ved at blive fyret, fordi jeg ikke har prioriteret at tage ansvar for opgaverne og derfor afleverer opgaverne dårlige og halvfærdige.

4 timers træning, som er nødvendige for at holde kroppen klar til en krævende hverdag og travl fremtid.

Politiske ambitioner i et parti, som ikke naturligt komme i medierne.

Denne blog, som ikke kræver meget at fylde indhold på, men som til gengæld giver en del frustrationer, når jeg fx er blevet smidt ud af PLUS-fællesskabet.

Kampen for at få læserbreve igennem – og frygten for afslag på afslag på afslag.

En fantastisk kæreste, som jeg ikke kan leve uden, og ønsker at gøre lykkelig hver eneste dag.

En bibelgruppe, hvor vi mødes hver anden uge.

Venner og familie.

Det er ikke nogen nem balance. Idag har jeg grædende brokket mig over og undret mig over, hvordan andre unge politikere lykkes, ses, brænder igennem og ikke brænder ud. Som finder balancen uden at ofre søvn eller helbred.

Så lige nu er mit liv som at køre på en flad cykel op ad en stejl bakke.