Det uperfekte liv

Vi har alle mennesker, som vi ser op til. Det har jeg også. Nogle af mine store forbilleder er Angela Merkel og Margrethe Vestager. Jeg synes, deres job og deres indsats er imponerende. Jeg tænker tit, at jeg gerne vil være som dem.

Sådan har vi alle nogle mennesker, som vi beundrer.

Desværre er det også tit sådan, at vi beundrer mennesker, som vi ikke kender. I hvert fald kender vi dem ikke helt. Vi ser dem, når de gør det godt. Når jeg læser et portræt af Vestager og der står, hun løber fire gange om ugen, spiser sundt, holder møder dagen lang, er gift (ikke skilt som mange andre karrieremennesker), ser godt ud, har god stil, altid når hendes mål osv. osv. Så ser jeg på mit eget liv. Jeg ser, når jeg misser en deadline, når jeg lever af fastfood en hel weekend, når jeg ikke får trænet, når jeg ikke ser godt ud, når jeg ikke har det nyeste smarte tøj, når jeg ikke slår igennem og gør en forskel i verden, når mine indlæg til aviser ikke bliver trykt.

Så tænker jeg: jeg bliver aldrig som hende. Jeg har ikke en chance.

Men det er en fejl. Og jeg vil fra nu af forsøge at bryde med idéen om, at vi kun skal se den perfekte facade. Jeg vil ikke vurdere mit liv i, hvorvidt det er “instagram-værdigt”. Om det er noget, som skal vises frem eller skjules. Jeg vil fremover forsøge at dække min hverdag ærligt. Vise det uperfekte liv. Vise, at man godt kan være både folketingskandidat og have dårlige dage. Vise at man godt kan være studerende uden at få læst alle tekster. Vise både billeder fra træningscenteret og også de mange dage, hvor jeg ikke kommer afsted.

Vise det uperfekte liv. Så følg med, hvis du vil have et mere ærligt indblik. Så skal jeg gøre mit bedste for at holde dig opdateret.