Jeg er blevet foreslået at skrive en bog

Igen bliver det langt – indlægget er for min egen skyld. Læs gerne med. Det handler om den kamp, som er allervigtigst for mig og for vores samfund.

Jeg havde i går aftes et spændende møde på en café på Istedgade. Vi sad bare tre personer, og kendte stort set ikke hinanden på forhånd. Samtalen gik på, om jeg skal skrive en bog.

Det var en vildt spændende samtale, og vi kom vidt omkring hele mit politiske projekt. Et projekt, som jeg har utrolig svært ved at strukturere nok til at få ned på skrift. Hvilket måske også er grunden til, at bloggen her ikke er blevet nogen stor succes.

Mit projekt, eller mit hjertebarn om man vil, handler i få hovedpunkter om:

Vi har som samfund brug for stærke kristne værdier. Vi har brug for at kunne skelne rigtigt og forkert, så vi bliver rustet til at tage stilling til politiske udfordringer. Ligesom, at vi som individer har værdier, der styrer vores instinktive reaktioner og holdninger.

Fælles værdier, ville gøre det af med “dem og os”-tankegangen. Vi lærer hele tiden, at der ikke kan være et “vi” uden et “de”. Det er forkert. Der er et naturligt “vi” som mennesker. Og skillelinien går ikke mellem én gruppe mennesker og en anden. Nej udfordringen og konflikten står mellem dem vi er og dem vi bør være. “Vi”.

Fælles værdier vil betyde, at vi kan diskutere udfordringerne politisk, hvor de hører til. At vi kan skabe resultater sammen. Én af de for mig største kristne værdier er, at alle mennesker er lige meget værd. Vi har værdi som mennesker, fordi vi er mennesker – uanset værdien af vores handlinger. Hvis vi kan cementere dét som en værdi, der også styrer samfundet, så kan vi holde op med at skabe fjendskab mellem fx kristne og homoseksuelle. Mellem danskere og flygtninge. Mellem rige og fattige. Mellem mænd og kvinder.

I stedet for at sidde fast i diskussionen om, hvem der er den største idiot, kan vi diskutere, hvordan vi løser problemerne. Med fælles værdier om, at alle mennesker er lige meget værd, at mennesker i nød har brug for hjælp, at vi har ansvar for at hjælpe hinanden og at vi er solidariske med alle mennesker på jorden – med sådanne værdier kan vi i stedet for at diskutere OM vi skal hjælpe flygtninge eller HVORFOR, vi skal hjælpe, gå direkte til debatten om HVORDAN vi skal hjælpe flygtninge.

Stærke kristne værdier i samfundet vil bl.a. kunne skabe modkultur til radikalisering. Vi kan ikke slå radikaliserede tanker ned ved at lukke en moske eller udvise en imam. Vi må møde værdier med værdier.

Og hvorfor så netop kristne værdier?

Fordi det er de værdier, som har formet os som samfund gennem århundreder. Det er værdier, som ligger bag store erklæringer som menneskerettighedserklæringen i FN, børnekonventionen, flygtningekonventionen osv. Desuden er det værdier, som favner bredt. Det er værdier om solidaritet og næstekærlighed. Det er inkluderende værdier, som sætte det enkelte menneske højt. Det er værdier, som skaber balance mellem individ og fællesskab. Det går imod den socialistiske idé om, at fællesskabet går foran individet. Og imod liberalistiske tanker om ethvert individ for sig selv. Det er værdier som tager udgangspunkt i den enkelte – og samtidig vægter både individets ansvar for andre i et fællesskab og individets behov for engagerende relationer til andre individer. Personalisme – med et fint ord.

Bum. Samtalen i går var lang og dyb. Jeg talte og fortalte. Jeg delte mine vigtigste politiske tanker og drømme. Jeg tror på, vi kan skabe et sådant samfund med stærke kristne værdier. Men det kommer til at tage tid. I dag kan end ikke kirkerne definere, hvad kristne værdier er. Derfor har vi brug for at tage snakken sammen – alle sammen. Det vil skabe en etik, vi kan forholde os til. Det vil skabe sammenhæng i samfundet. Skabe ansvar og engagement. Sikre frihed til frivillige valg. Og vi har brug for det.

Hvis vi ikke handler, vil vi fortsætte af sporet, hvor vi forsøge at stoppe alle menneskers søgen efter mening og værdier med enten et relativistisk “hvad synes du selv?” eller et dogmatisk og ekskluderende “Hold op med at spørge, bare gør som vi altid har gjort.” Ingen af delene vil skabe sammenhæng. Det vil kun øge fragmenteringen i “dem og os”. Det vil skabe had og fjendebilleder. Og det vil gøre næste generation om muligt mere etisk og værdimæssigt forvirret og rodløs end den nuværende. Vi har brug for et sprog, der kan tale om de store spørgsmål. Vi har brug for at anerkende værdiernes betydning.

Det blev langt, det blev abstrakt. Det bliver næppe et af de mest læste indlæg her på bloggen. Men jeg havde brug for, at få bare lidt af tankerne ned på skrift. Og så håber og beder jeg til, at der kommer et menneske, som kan se potentialet – ligesom de kunne på mødet i går aftes. Og at det mennesker også har evnerne og lysten til at samarbejde med mig om at skrive det ned i et værk, som kan udgives og formidles til andre.

Og som giver mere mening end dette indlæg. Take it or leave – dette indlæg skrev jeg for min egen skyld.